Aramsasa
-
Generelle tilpasninger
I kan lege med tempoet og enten synge sangen hurtigere og hurtigere eller langsommere og langsommere.
Sæt eventuelt melodien på i baggrunden med eller uden sang som hjælp. -
Kognitive & psykosociale udfordringer
For nogen er det rart, at de har set aktiviteten før, de selv skal deltage. Kør eventuelt først sangen igennem, mens deltagerne kigger på.
-
Bevægelsesudfordringer
Vælg nogle bevægelser, som alle kan udføre. Tænk f.eks. over ikke at lave bevægelser med armene over hovedet, hvis deltagernes bevægelighed rækker til, at armene bare løftes til skulderhøjde.
-
Synsudfordringer
Forklar tydeligt inden aktiviteten går i gang, hvilke bevægelser I bruger og gør det simpelt, så deltageren kan huske bevægelserne. Tænk eventuelt over at vælge bevægelser som klap, så deltageren også kan høre bevægelsen.
Aramsasa
Kategori: Lav puls
Forberedelse: Aramsasa’ er en sangleg, der kræver at den aktivitetsansvarlige har mod på, og lyst til, at synge for. Deltagerne kan synge, nynne eller brumme med på deres måde. Print eventuelt teksten.
Aktiviteten:
Deltagerne sidder i en rundkreds, så tæt de kan.
Sammen synger/nynner/brummer I sangen Aramsasa, og laver bevægelser med kroppen imens. Det kan være de bevægelser, der er forslået nedenfor, eller bevægelser I finder på sammen.
:/: Aramsasa aramsasa :/:
Klap din sidemakker tre gange på overarmen for hvert aramsasa.
:/: Gulli gulli gulli gulli gulli ramsasa :/:
Vink med armene foran kroppen på gulli’erne.
Klap i hænderne tre gange på ramsasa.
:/: Aramen aramen :/:
Klap dig selv på lårene to gange.
:/: Gulli gulli gulli gulli gulli ramsasa :/:
Vink med armene foran kroppen på gulli’erne.
Klap i hænderne tre gange på ramsasa
Det hele gentages.