Casino – holddannelse
Casino er en aktivitet, som her præsenteres med fokus på at danne hold eller grupper. Det er en måde at gøre det helt tilfældigt.
Tid: 5 minutter.
Antal: Alle deltagerne.
Forberedelse:
Sorter kortene, så det passer med det antal, du skal bruge.
Aktiviteten:
Alle deltagerne trækker et kort fra bunken.
Du bestemmer selv, om det skal være mere eller mindre en fortælling om casino.
Nu kan du bede deltagerne gå sammen med dem, der har det samme tal på deres kort: Alle 2’erne går sammen, 3’erne osv. – det kan danne grupper af fire personer, hvis du bruger alle kort i kortspillet
Det kan også være alle med samme kulør eller samme farve.
Ved kulør grupperne i så fald være større – alle spar går sammen, så er der plads til 13 på et hold, hvis du bruger alle kortene. Du kan også nøjes med kort to-ti, så er de 8 sparer på et hold.
Ved farve kan grupperne være endnu større, da der kun er to farver i et kortspil og alle røde går sammen kan være 26 personer, hvis alle kort er i spil.
Det vil sige, at antallet af kort afhænger selvfølgelig helt af, hvor mange og hvor store grupper, du vil lave. Så tilpas din kortbunke efter det.
Eksempelvis:
Skal deltagerne fx være to-og-to, så sørg for, der kun er to af hvert tal.
Skal deltagerne være 10 sammen, så sørg for der er fra es til 10 af hver kulør.