Dogme-atletik

Forberedelse: Inddel eleverne i grupper af tre eller fire. Lav selv kort eller brug dem, du kan downloade nederst på siden.

Aktiviteten:

Hver gruppe trækker tre kort – et fra hver kategori.

Der er følgende tre kategorier:

  • Disciplin
  • Kvalitet
  • Organisering

På kortene kan der eks. stå
Spring (disciplin) – udholdenhed (kvalitet) – to & to (organisering)

Løb (disciplin) – hurtighed (kvalitet) – tre hold (organisering)

Løb (disciplin) – fart (kvalitet) – to hold og en bold der ruller (organisering)

Eleverne skal nu selv være kreative og bruge ca. en halv time på at vælge eller opfinde en øvelse og træne den.
Øvelsen skal opfylde kravene på de tre kort, de har trukket.

Eleverne skal derefter instruere de andre grupper i at udføre øvelsen.

Alle grupperne gennemfører hinandens øvelser.

Download kort her: Dogmeatletik