Find en spejder

Aktiviteten:

Deltagerne spreder sig ud på gulvet, så de er jævnt fordelt i rummet.

Den aktivitetsansvarlige siger højt “Stil dig ved én, som du tror har været spejder”. Når alle har stillet sig, så skal deltagerne fortælle hinanden, om de har gættet rigtig.

Fortsæt f.eks. med: “Stil dig hen til én, som du tror har børnebørn” eller “Stil dig hen ved siden af en du tror har en hund.” osv.

Lav minimum 3-4 omgange, så deltagerne kommer ordentlig i gang. Fortsæt så længe det er sjovt eller I har tid.

Overvej om du vil gøre det mere personligt. I så fald er det vigtigt, at det bliver gjort gradvist og at det ikke bliver pinligt for nogen.

Du kan også prøve med: “Stil dig hen til én som du tror har …”
– boet i udlandet
– været husejer
– været i fjernsynet

Du kan også prøve med fremtidsrettede bud: “Stil dig hen til én som du tror …”
– bliver mangemillionær
– kommer på forsiden af Se & Hør
– besøger alle verdens kontinenter
– får Nobels Fredspris