Houdini
-
Generelle tilpasninger
Giv deltagerne en makker, så de er to personer der skal ud fra midten sammen.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Lad deltagerne holde fast i et isoleringsrør/avis/tørklæde, hvis de gerne vil undgå kropskontakt. Opstil nogle regler om berøring og hvor meget man må mase/ramme for at skabe tryghed i aktiviteten. Udfør evt. aktiviteten i slowmotion for at gøre den mindre impulsiv og for at fjerne tempoet.
-
Bevægelsesudfordringer
Lad alle deltagerne sidde ned på stole, hvis der eks. er en kørestolsbruger i klassen. Lad deltagerne stå på stole i cirklen, så højden på udgangene øges, så det er nemmere at komme ud for deltageren i midten, hvis deltageren har kørestol/andet hjælpemiddel. Brug evt. rullebræt el. aftal bevægelser alle deltagerne kan udføre fx. kravle eller krybe for deltageren i midten.
-
Synsudfordringer
Sæt ord på bevægelserne, så dem i rundkredsen eks. siger "vi lukker". Ingen lyd el. lyd kan begge være en mulighed. "Bip" kan fx. betyde "vi lukker mellemrummet mellem os to her".
Houdini
Kategori: Lav puls
Forberedelse: Inddel deltagerne i mindre grupper af seks personer.
Øvelsen
-
Trin
Stil jer i en rundkreds
Deltagerne stiller sig op i en rundkreds med ryggen ind mod midten.
Lad deltagerne være i mindre grupper på ca. 6. -
Trin
Luk øjnene og hold din makker i hånden
Deltagerne lukker øjnene og holder hinanden i hænderne.
De står med så lang afstand, at de lige præcis stadig kan holde hinanden i hænderne.
En person står inde i midten af rundkredsen og har åbne øjne. -
Trin
Kom ud af rundkredsen
Deltageren i midten af rundkredsen skal nu prøve at komme ud af kredsen så stille som muligt, så deltagerne ikke hører eller opdager deltageren i midten.
Aktiviteten slutter, når deltageren er kommet ud uden at blive ramt/opdaget. Deltagerne i cirklen skal forsøge at fange/ramme deltageren, der er på vej ud. De kan enten røre deltageren med armene eller samles mod hinanden, så de lukker ’hullet’ for deltageren i midten.
En ny person kommer ind i midten og aktiviteten gentager sig.