Indercirklen
Indercirklen er en aktivitet, hvor formålet er at diskutere emner i store grupper med dynamisk skift mellem deltagerne.
Antal deltagere: 15-50 deltagere
Aktiviteten:
Stil et antal stole frem i en indercirkel, fx 6 stole. Rundt om indercirklen stilles stole frem til de resterende deltagere.
Fem deltagere udvælges/melder sig til at starte i indercirklen og en stol forbliver tom – de andre deltagere sætter sig på stolene rundt om.
Facilitatoren introducerer et emne, som deltagerne i indercirklen skal diskutere. De andre lytter til diskussionen.
Fordi det er en åben indercirkel, kan hvem som helst blandt deltagerne rundt om cirklen sætte sig ind på den tomme stol og deltage i diskussionen. Når det sker, skal en frivillig fra indercirklen forlade indercirklen og sætte sig ud på den tomme stol blandt de andre deltagere.
Sæt tid på diskussionen, så når uret ringer eller facilitatoren siger til er diskussionen slut og man kan eventuelt opsummere, hvad der blev diskuteret eller hvad der gik igen i diskussionen.
Indercirklen
-
Generelle tilpasninger
Overvej om I skal bryde cirklen ned i flere små, så der er færre deltagere, der lytter på hver diskussion. Måske nogle af deltagerne rundt om indercirklen vil byde ind undervejs, men ikke tage en plads i indercirklen, brug da teknologi eller andet ved at skrive spørgsmål, inputs mm. til storskærmen og bidrage i diskussionen. Sæt et stopur eller en timetimer, så det er tydeligt og visuelt for alle, hvor lang tid der er tilbage. Skriv emnet op, så alle kan se det under aktiviteten. Sørg for der er god plads, så alle kan komme ind i indercirklen.