Kratlusker

Forberedelse:

Find to eller flere træer imellem hvilke, man kan binde et reb og gå ved at følge rebet med bind for øjnene.

Vær opmærksom på, om der er grene, man kan slå hovedet på.

    Rekvisitter:

    Reb, klemmer, blindebriller, tørklæder eller andet.

    Aktiviteten:

    Trin 1: Deltagerne deles i to hold. Hold 1 får bind for øjnene. Hold 2 får en masse klemmer.

    Trin 2: Hold 1 stiller op i den ene ende af rebet med hænderne på rebet. Nu skal deltagerne på hold 1 følge rebet til enden. Hold 2’s deltagere skal forsøge at sætte klemmer på hold 1’s tøj. Hvis en deltager på hold 1 peger på en deltager fra hold 2, må vedkommende ikke sætte klemme på tøjet, mens der bliver peget på vedkommende. Så det handler om, at liste sig ind på hold 1’s deltagere uden, at de bemærker det.

    Trin 3: Når hold 1 er ved vejs ende, tager deltagerne bindet væk fra øjnene og ser, om de har fået klemmer på sig.

    Variationer:

    Reb eller tov kan ligge på jorden og man skal i stedet følge det ved at føle med fødderne.

    Rebet kan sno sig under grene, gennem krat og over stammer osv., hvis man vil have flere udfordringer.