Kropsstimulering på række

dummy-image

Formål: 

Formålet med aktiviteten er at røre ved hinanden, at blive rørt af ting eller andre. Det er at mærke tryk og tryghed og det kan gøres på mange måder.

Forberedelse:

Ingen.

Rekvisitter:

Sækkestol, puder, liggeunderlag, små bolde eller ‘massagedyr’.

Aktiviteten:

Trin 1: Alle sætter sig på en lang række på gulvet med benene ud til siden. Deltagerne sidder så tæt, at man kan nå skuldrene på den foran.

Trin 2: Den, der sidder bagerst, kan have lidt støtte i ryggen ved eventuelt at sidder op ad en sækkestol eller nogle store puder. Man masserer på den person, der sidder foran sig. Man kan massere på skuldrene, på ryggen, på armene eller på hovedet. Imens kan man bare og nyde den massage man selv får.

Trin 3: Man kan også gynge fra side til side, mens man synger en sang. Det kan være ‘Ro ro din båd’ eller ‘Lille Peter edderkop’ og samtidig lave masserende bevægelser, der passer til sangen.

Variationer:

Lig helt tæt sammen og nyd varmen fra hinanden. Eller sid tæt sammen i en rundkreds og masser hinanden på ryggen. Prøv også at ligge et underlag ovenpå på personen, der skal have massage. Nu kan man trykke på underlaget eller klappe på det. Giv massage på forskelligt underlag.