Ler-hoveder
-
Generelle tilpasninger
Benyt evt. handsker. Vis med billeder eller helt konkret, hvad der skal foregå, som forberedelse til aktiviteten.
Vær evt. to og to eller en lille gruppe om hver klump ler/træ. -
Bevægelsesudfordringer
Lad deltagerne sidde på jorden, i en sækkestol, på en festivalstol eller lign. ved deres træer.
-
Synsudfordringer
Vis kropsligt deltageren området, træer, materiale osv. Vis evt. et simpelt ler-hoved.
Synstolk om, hvad der sker omkring deltageren – hvad de andre deltagere laver – lad deltageren med synsvanskeligheder mærke på alle hoveder.
Ler-hoveder
Forberedelse:
Find et område med træer, der er lette at komme til at sætte ler-hovederne på og med plads omkring til at bevæge sig på.
Rekvisitter:
Ler (evt. rester fra juledekorationer), blade, bær, kviste, nødder, sten mm. til at udsmykke leret med. Evt. handsker.
Aktiviteten:
En klat ler sættes fast på et træ og formes som et hoved. Hovedet udsmykkes med øjne, hår, ører osv. ved at der sættes grene, blade, bær, nødder eller andet fast på hovedet.
Variationer:
Leret kan i stedet formes til dyr, fantasivæsner eller hele mennesker i fuld størrelse.
Lav historier om ler-hovederne. Giv dem navne. Giv dem stemmer, lyde, sprog, sange, ”visdom” osv.
Sæt ler på andet end træer: stolper, husvægge eller lign.