Levende personkarakteristik
-
Generelle tilpasninger
Giv evt. eleverne en makker, så de følges ad og hjælper hinanden. Lad eleverne forberede sig sammen og giv dem evt. ideer til, hvordan de kan lave bevægelserne.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Elever kan have behov for at få fortalt, hvordan personen kunne bevæge sig. Giv eleven idéer og muligheder at vælge imellem.
-
Bevægelsesudfordringer
Sørg for god plads, så eleven frit kan bevæge sig rundt. Bed eleverne om at anvende ansigtsmimik, armene el. andre bevægelser, som den enkelte elev kan udføre. Vælg gerne tekster, hvor personerne har mange facetter.
-
Høreudfordringer
Eleverne skal ikke tale sammen undervejs, det er en aktivitet, hvor eleverne mimer.
-
Synsudfordringer
Lad eleverne fortolke personerne via den stemmeføring, som de forestiller sig personen har. Lad eleverne føle sig frem til, hvordan en fx. trist kropspositur ser ud.
Levende personkarakteristik
Kategori: Faglige aktiviteter
Øvelsen
-
Trin
Tænk på personen fra teksten
Udvælg et afsnit i en tekst, som eleverne har læst. Giv eleverne en karakter, som de skal gengive i bevægelser (mime). Giv dem tid til at forberede sig - eventuelt sammen.
-
Trin
Bevæg dig som din person
Eleverne skal nu rundt til hinanden, hvor de skal bevæge sig, som karakteren fra teksten. De skiftes til at lave deres bevægelser og taler sammen om karakterne. Giv eleverne mulighed for at vise bevægelserne et par gange.
-
Trin
Vis din person for klassen
Lad de elever, der melder sig, vise karakterens bevægelser for hele klassen.