Samlingssang

Figur af musik der spiller og mennesker der står spredt

Samlingssang er en aktivitet, som kan bruges, når du skal samle gruppen igen efter en aktivitet. Vi lægger op til, at det er den samme sang hver gang. Det skaber genkendelighed, så  deltagerne ved, at når den sang bliver afspillet, betyder det samling på det sædvanlige sted, fx en tavle, kegle, flagstang, træ eller på deres pladser.

Tid: 3 minutter.

Antal: Alle deltagere.

Forberedelse:

Du har en fast sang, eller måske har I som gruppe/hold haft en proces og er nået frem til, hvilken sang der er samlingssangen.

Aktiviteten:

Selve aktiviteten er simpel: Sangen sættes på, og deltagerne stopper med det, de er i gang med og bevæger sig hen til det aftalte samlingssted. Alle skal være på plads, når sangen stopper.

Hvis dette er for simpelt, eller det nogle gange er sjovt at gøre samlingen til en aktivitet, forslår vi et par variationer:

1. Stopdans: Sangen sættes på, og deltagerne bevæger sig som før hen til det aftalte samlingssted. Når sangen sættes på pause, skal deltagerne fryse/stoppe der, hvor de er. Sangen sættes i gang igen, og deltagerne bevæger sig igen mod samlingsstedet. Dette kan gøres tre gange. Alle skal nå hen til samlingsstedet, før sangen er slut. Måske nogle allerede når derhen, før sangen sættes på pause første gang.

 

2. Små venteøvelser på samlingsstedet: Nogle deltagere når måske hen til samlingsstedet kort inde i sangen og sidder klar til samling. Overvej om I har en fast øvelse, deltagerne skal udføre på deres plads i samlingen, imens sangen spiller færdig. Det kunne være:

– Deltagerne presser hænderne hårdt mod hinanden – alene eller to-og-to.

– Deltagerne løfter sig fra stolen/jorden med strakte arme.

– Deltagerne skal ligge på ryggen med benene strakt op i luften.