Send et klem – tæl til fem

Figur af en række mennesker, der tæller til fem

Send et klem – tæl til fem er en aktivitet, som kan bruges, når I skal fra et sted til et andet. Det kan være fra omklædningsrummet til banen eller fra et lokale til et grupperum.

Tid: Afhænger af distancen.

Antal: Alle deltagere.

Aktiviteten:

Deltagerne går sammen i grupper på mindst fem personer.

Deltagerne placerer sig på en række og begynder at gå mod det sted, de skal hen. Deltagerne bliver på rækken, hvor de enten holder en hånd på skulderen af personen foran dem eller bare bevæger sig som normalt.

Hvis deltagerne holder på hinandens skuldre, så:

Må den bagerste i rækken sende et lille klem videre til personen foran sig op til tre gange på turen. Personen, der mærker klemmet, sender det videre til personen foran sig  osv., indtil klemmet når helt frem til den forreste person i rækken.

Når klemmet når den forreste person, så stopper hele rækken. Nu tæller de sammen til fem.

Når deltagerne har talt til fem, bevæger de sig videre.

Hvis deltagerne IKKE holder på hinandens skuldre, så:

Må den bagerste i rækken klappe tre gange på turen. Når den bagerste klapper, så klapper den næste og den næste igen osv. Når klappet når helt frem til den forreste person, så stopper hele rækken.

Nu tæller de sammen til fem.

Når deltagerne har talt til fem, bevæger de sig videre.

Overvej alt efter jeres antal, om I skal have mange små grupper eller et par store grupper.

Send et klem – tæl til fem

  • Generelle tilpasninger Generelle tilpasninger

    Brug isoleringsrør i stedet for at lægge hænderne på skuldrene. Når det er tid til et klem, slå personen foran helt roligt med isoleringsrøret på skulderen.