Tjeneren
-
Generelle tilpasninger
Det behøver ikke være et papir på hånden, eleverne skal balancere - det kan også være en ærtepose på hovedet eller lignende. Det vigtige er bare, at eleverne balancerer noget for at tage tempoet ud af fangelegen og sætte fokus på kroppen på en anden måde.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Lav et tydeligt område, som kan fungere som pausested, så eleverne kan trække sig fra aktiviteten uden at skulle spørge først. Lad eleven være fanger hver gang, hvis det er en hjælp at have den samme rolle hele tiden. Lad eleven have en rekvisit (paprør, skumrør eller lign.), de kan bruge til at fjerne papiret med, hvis de er fanger.
-
Bevægelsesudfordringer
Giv elever med bevægelsesvanskeligheder fordele gennem rekvisitter så deres radius øges, når de er fangere - benyt fx. et skumrør. Lad eleverne, der er taget til fange, sidde ned, så kørestolsbrugeren kan nå kammeraterne.
-
Synsudfordringer
Marker tydeligt, hvor banen går - brug evt. kontrast farver som markering. Sørg for der ikke er rekvisitter i vejen, de kan falde over. Eleverne kan gå mellem hinanden i stedet for at løbe eller aktiviteten kan foregå i slowmotion for at tage tempoet ud af aktiviteten.
Tjeneren
Kategori: Bliv klar til læring
Forberedelse: Hver elev får et papir – laminer eventuelt papiret inden. To fangere vælges.
Overvej om fangerne skal have farvede veste på, så de er tydelige at se. Måske eleverne skal være i makkerpar, så de enten løber sammen og hjælper hinanden eller skal have fokus på deres makker, så de sørger for at befri hinanden, hvis deres makker taber papiret.
Du kan vælge at fortælle en historie om en travl restaurant med en masse tjenere, der løber rundt – det kan være med til at øge elevernes indlevelsesevne.
Øvelsen
-
Trin
Placér papiret på hånden
Eleverne får et papir hver, som de placerer på håndfladen foran sig.
-
Trin
Behold papiret på hånden
Eleverne skal balancere papiret på hånden, mens de løber rundt mellem hinanden.
De bliver fanget ved at fangeren skubber papiret af hånden.
Taber de papiret selv er de også ”fanget”. -
Trin
Fanget/taber papiret: stå stille
Når eleverne bliver fanget ved at papiret bliver skubbet af hånden eller de taber papiret selv, skal de stå stille med spredte arme og ben.
-
Trin
Befrielsen
Eleverne bliver befriet ved, at en kammerat kommer hen og samler papiret op og placerer det på hånden igen på den fangede elev. Eleven er nu befriet og kan løbe videre.
-
Trin
Tal om spørgsmålene
Slut aktiviteten af, når eleverne er i mål med opgaven. Lad elever 2og2 snakke om spørgsmålene og drøft dem bagefter i klassen.
Huskede du at befri dine kammerater?
Var det svært at løbe uden at tabe papiret?