Vandsengen

Forberedelse: Inddel grupper af tre personer.

Vandsengen

  • Generelle tilpasninger Generelle tilpasninger

    Forklar deltagerne, at inden de slipper med fødderne, så skal de spænde helt op i maven.
    Lad to deltagere stå som base, så overfladen de skal lægge sig på er større.
    Lad deltagerne indgå kontrakter med et ja/nej før de rører eller gør noget ved hinanden.

  • Kognitive udfordringer Kognitive & psykosociale udfordringer

    Lad eventuelt deltageren være spotter hele tiden. Læg en yogamåtte over deltageren, der er base, hvis deltageren har det svært med kropskontakt.

  • Bevaegelseshandicap Bevægelsesudfordringer

    Giv kun slip med fødderne og støt hele tiden med hænderne. Prøv aktiviteten ved at deltageren kan lægge hen over noget mere stabilt eksempelvis en stol, et bord eller et blødt redskab.

  • Synshandicap Synsudfordringer

    Giv deltageren mulighed for at holde fast i spotteren, så der hele tiden er kontakt.
    Giv verbale forklaringer undervejs i aktiviteten. Alle deltagerne, der "ligger på vandsengen", lukker øjnene.

Øvelsen

  1. Trin 1

    Gå i grupper af 3 - en af jer er "vandseng" og stiller sig på alle 4

    Den første person i gruppen stiller sig på alle fire som base – eventuelt på et blødt underlag.
    Denne deltager er ”vandsengen”.

  2. Trin 2

    En af jer lægger sig ned ovenpå vandsengen

    En anden person i gruppen lægger sig på ryggen af makkeren, der er ”vandseng” så de har ryg mod ryg og med fødderne i gulvet til en start. Hænderne kan også bruges som støtte til at holde balancen.

  3. Trin 3

    Den sidste af jer er spotter/hjælper

    Den tredje person i gruppen er spotter og holder øje med, om der er brug for verbal eller fysisk hjælp, så personen på vandsengen ikke falder ned.

  4. Trin 4

    Slip fødderne fra gulvet

    Deltageren på vandsengen slipper langsomt først med hænderne og så med fødderne og mærker her, hvor vigtigt det er at spænde op i kroppen.