Gengiv tillægsordet (med støtte)
-
Generelle tilpasninger
Giv eleverne en makker, så de i fællesskab hjælper hinanden med, hvad der er et tillægsord og hvordan de kan vise ordet med kroppen.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Du kan starte med at vise eleverne en bid ad gangen af videoen og pause mellem de forskellige sætninger. Snak om, hvad der er et tillægsord i sætningen og hvordan man kan vise det med kroppen.
-
Bevægelsesudfordringer
Bevægelserne kan laves både stående og siddende. Det kan være med hele kroppen eller med enkelte dele. Nogle elever har det bedst med at vise bevægelserne stort og andre kan bruge deres fingre eller på andre måder gøre det mindre.
-
Høreudfordringer
Sørg for eleverne kan se skærmen, så de kan følge med i teksten.
-
Synsudfordringer
Sørg for der er lyd på, så eleverne kan følge med i fortællingen.
Gengiv tillægsordet (med støtte)
Kategori: Faglige aktiviteter
I denne aktivitet bliver der fortalt en kort historie om bæveren og dens hund Hanne.
Hver gang der kommer et tillægsord skal eleverne mime det. Fx “Det var koldt” – eleverne mimer koldt.
I denne version er der ekstra støtte i form af, at tillægsordet fremhæves efter lidt tid.
Klik dig ind i det digitale bevægelsesunivers for at prøve aktiviteten.
Relaterede øvelser
-
Gengiv udsagnsordet (med støtte)
Formål
Formålet med aktiviteten er at kunne identificere og gengive udsagnsord.
Tegn på læring
Eleverne laver bevægelser, når der kommer et udsagnsord.
GÅ TIL ØVELSE