Hund og lygtepæl
-
Generelle tilpasninger
Der kan vælges flere hunde fra start. Aktiviteten kan laves i et tomt lokale, for at gøre det mere trygt at bevæge sig rundt med lukkede øjne. For nogle er det meget grænseoverskridende at have lukkede øjne, overvej om nogle skal starte som lygtepæle med åbne øjne, så de kan se aktiviteten an.
-
Bevægelsesudfordringer
Man kan både sidde og stå som lygtepæl. Tænk over om alle kan kravle eller der skal være forskellige måder at bevæge sig som en hund. Måske der også er slanger, som snor sig på gulvet.
-
Høreudfordringer
Sørg for at eleverne kan se skærmen under introen.
-
Synsudfordringer
Sørg for at lyden er skruet op under introen.
Hund og lygtepæl
Kategori: Bevægelsesglæde
Denne aktivitet er for hele klassen og den foregår med lukkede øjne og uden at tale. Alle eleverne fordeler sig i klasselokalet og stiller sig som lygtepæle, med lukkede øjne. Underviseren prikker en elev på skulderen, denne elev er nu en hund. Hunden kravler forsigtigt rundt, fortsat med lukkede øjne, og når hunden rammer en lygtepæl, bliver denne også til en hund. Sådan fortsætter det til alle lygtepæle er blevet til hunde.
Klik dig ind i det digitale bevægelsesunivers for at prøve aktiviteten.
Relaterede øvelser
-
Den fjernstyrede bil
Formål
Formålet med aktivteten er at eleverne bevæger sig, samarbejder og har det sjovt sammen.
Tegn på læring
At eleverne formår at styre hinanden rundt, så det er rart og sjovt, både for den elev der har lukkede øjne og den der har åbne øjne.
GÅ TIL ØVELSE