Levende statuer
Levende statuer er en aktivitet, hvor deltagerne bruger kroppen til at udtrykke idéer, synspunkter og følelser på en legende måde. Det kan åbne op for forskellige måder at forstå bestemte ord på og herigennem skabe refleksion.
Antal deltagere: 4–20 deltagere
Aktiviteten:
Facilitatoren siger et abstrakt ord, fx “fællesskab”, “frivillighed”, “inklusion”, “kaos”, “pause”, “nysgerrighed”.
Alle laver en fysisk statue med deres krop (alene eller to og to), der illustrerer ordet.
Sammen to og to reflekteres der om tankerne bag statuen eller facilitator spørger, om nogle vil forklare deres statue.
Afslut med en fælles eller gruppe refleksion: Hvad sker der, når vi prøver at vise følelser og begreber uden ord? Er det nemt? Er det svært? Hjælper det med at sætte ord på følelsen/begrebet?
Levende statuer
-
Generelle tilpasninger
Bevægelsen kan tilpasses – deltagerne kan lave små hånd- eller hovedbevægelser i stedet for helkrops stillinger. Deltagerne kan også tegne med en finger på hinandens rygge eller tegne i luften, Det kan gøres både siddende og stående. Hvis der er deltagere med synsudfordringer, kan I sætte lyde eller ord på sammen med den kropslige bevægelse, så aktiviteten taler til flere sanser.