Tæl til 21
-
Bevægelsesudfordringer
Deltagerne kan sidde på stole eller i kørestol i aktiviteten. Hvis deltagerne ikke kan bevæge sig frem til midten, kan I tænke over en anden bevægelsesmulighed, såsom at løfte armen op eller frem inden, deltagerne siger tallet.
-
Høreudfordringer
Vis eventuelt antal fingre, når I siger tallet.
-
Synsudfordringer
Deltagerne kan sige en lyd, når de bevæger sig ind mod midten.
Tæl til 21
Aktiviteten:
Deltagerne skal stå i en rundkreds og undgå øjenkontakt. Deltagerne skal nu i fællesskab tælle til 21.
Lad deltagerne på skift bevæge sig ind i midten og sige det nummer, I er nået til.
En af deltagerne starter således med at sige “1”. En anden siger derefter “2”, og sådan bliver I ved til I når 21.
Hvis to kommer ind i midten samtidig, skal I starte forfra.
I aftaler ikke på forhånd, hvem der siger tallene, og alle skal sige mindst ét tal, inden I når 21.
Tøv ikke med at prøve aktiviteten nogle gange – det kan være, deltagerne lige skal se det an, før det lykkes.