Tidslinjen
Tidslinjen er en aktivitet, hvor formålet er at skabe refleksion over personlige eller fælles udviklingsforløb. Dette gøres ved at tegne rejsen hertil.
Antal deltagere: 2-20
Aktiviteten:
Deltagerne tegner en lang tidslinje fra “startpunkt” til “nu”. Dette kan gøres på gulvet/jorden med kridt eller på et stort stykke papir.
Deltagerne markerer højdepunkter, vendepunkter, udfordringer og læringer. Ved hvert punkt tegnes, skitseres eller skrives noget, der viser, hvad der gør, at det er et punkt, udfordring eller læring.
Dette kan enten gøres enkeltvis, sammen to og to eller i grupper.
Deltagerne deler deres tidslinje med hinanden enten i plenum eller i grupper. Lad deltagerne udvælge fx to punkter på linjen, der er særligt vigtige eller betydningsfulde for deres forløb.
Tidslinjen
-
Generelle tilpasninger
Sørg for der er forskellige typer af skriveredskaber til forskelligt funktionsniveau. Sørg for at skrive aktivitetens forskellige dele op, så deltagerne kan orientere sig i aktivitetens forløb. Vær tydelig omkring tiden, sæt eventuelt en timetimer for hver del. Understreg at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Sørg for deltagerne kan komme til papiret/gulvet, læg fx papiret på et bord eller hævet fra gulvet, hvis der er deltagere, der ikke kan bukke sig ned.