Yoga stræk
-
Generelle tilpasninger
For de yngste elever er det en fordel at vælge færre og ikke så komplekse øvelser, som gentages, så eleverne ikke bliver for utålmodige. Lad alle se bevægelsen først og lad dem derefter udføre bevægelsen med lukkede øjne, hvis det er sårbart, at de kan se hinanden.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Lad eleverne have en makker, så de kan stå sammen og lave bevægelserne, så det ikke føles som en individuel aktivitet. Brug visuelle hjælpemidler og stilbilleder, så eleverne kan se bevægelserne. Giv bevægelserne navne fx. hundestrækket lign. en pyramide, kald strækket for pyramiden og tal om hvordan en pyramide ser ud.
-
Bevægelsesudfordringer
Lad eleverne sidde på en stol og lave stræk med brug af stolen som støtte. Hav fokus på stræk af enten overkrop eller underkrop alt efter, hvor bevægelseshandicappet er.
-
Synsudfordringer
Lad alle have lukkede øjne og lad dem eventuelt tale om kroppens bevægelser.
Yoga stræk
Kategori: Bliv klar til læring
Forberedelse: Afspil videoen i trin 2.
Øvelsen
-
Trin
Stil jer ud på gulvet
Eleverne stiller sig ud på gulvet med plads omkring sig.
-
Trin
Afspil videoen og gør som dem i videoen
Eleverne skal følge videoens instrukser. Der er fokus på forskellige stræk inspireret fra yoga og soma-move.
Der er også fokus på at folde sig sammen og folde sig ud (åbne og lukkede positioner).
Læs gerne op fra videoen, når der kommer dialogbokse op med fokuspunkterne i hvert stræk.