Redskabsbane – Bomben
-
Generelle tilpasninger
Giv evt. hvert hold en liste med de redskaber, de skal bruge til deres bane.
-
Bevægelsesudfordringer
Man behøver ikke gå gennem banen, det kan også være en kravle bane, hvor man skal under og over nogle redskaber, hvis eleven har bedre mulighed for det. Det kan også være en slalom bane, hvor eleven kan komme uden om redskaberne med sit hjælpemiddel.
-
Synsudfordringer
Bomben kan evt. bæres over skulderen eller på ryggen, hvis eleven bruger sin hænder og arme til at orientere sig. Der kan ligge torve på gulvet mellem redskaberne for at skabe en taktil forbindelse i banen, der kan føles med fødderne.
Redskabsbane – Bomben
Kategori: Redskabsaktiviteter
Forberedelse: Inddel klassen i fire hold.
Aktiviteten:
Hallen deles op i fire lige store dele. Hvert hold indretter en redskabsbane i deres del af hallen.
Eleverne skal nu i makkerpar inden for deres hold bære en ’bombe’, det kunne være en ærtepose eller en skumbold fra den ene ende af deres redskabsbane til den anden uden at tabe den. Begge elever skal hele tiden røre bomben. Makkerparrene må ikke røre andre makkerpar på banen.
Eleverne kan efter at have bevæget sig nok rundt på deres egen bane begynde at bevæge sig med bomben rundt på de andres redskabsbane. Så bliver det endnu vigtigere også at passe på hinanden.
Progression/Variation:
Eleverne rør ikke ved bomben begge to, men den ene elev står med bomben helt stille mens den anden bevæger sig forbi og videre på redskabsbanen. Eleven med bomben afleverer bomben uden at flytte fødderne til sin makker. Når makkeren har fået bomben, bevæger eleven uden bombe sig forbi makkeren på redskaberne og er klar til at modtage bomben igen.
Banerne kan også laves, så de skifter niveau for hvert hjørne, så de langsomt bliver svære og svære. Banerne kan også variere efter bevægelsesform, så der laves en bane til kravle, en til over/under fokus, en til stående og en med variationer.