Brydeleg
-
Generelle tilpasninger
Lad eleverne udføre den samme brydekamp med forskellig makker, hvis det er nemmere for eleverne kun at forholde sig til en bryde-mulighed frem for flere forskellige. Benyt afgrænsede områder.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Hvis kropskontakt er svært, kan der være en bold eller pude mellem elevernes kontaktpunkter. Lad dem beholde den samme makker hele tiden, hvis eleven har tryghed i den samme makker.
-
Bevægelsesudfordringer
Flere af brydekampene kan foregå på knæene, hvis det er bedre for eleven. Brydelegene hvor eleverne trækker hinanden kan også ændres til at de skal vælte hinanden, hvis den bevægelse er nemmere for eleven end at trække.
-
Synsudfordringer
Det er vigtigt med verbal kommunikation både inden aktiviteten, men måske også undervejs. Start eventuelt aktiviteten med at eleverne skal sige, når de begynder at trække/skubbe.
Brydeleg
Kategori: Kropsbasis
Forberedelse: Inddel eleverne i makkerpar.
Aktiviteterne:
Brydeleg er en aktivitet med flere muligheder. Her opstilles forskellige muligheder for brydelege:
Et-bens-kamp: Eleverne står over for hinanden med armene over kors foran overkroppen. De skal skubbe hinanden ud af balance med skulderen/overarmen. Eleverne står på et ben. De må ikke løfte armene over halsen.
Sugekoppen: Elev A ligger på maven. Elev B skal vende A, der kæmper for at holde sig fast til underlaget.
Vælte-kamp: Elev A står på alle fire og skal prøve at komme op og stå. Elev B forsøger at vælte A og holde A nede.
Skubbe-kamp: Eleverne sidder ryg mod ryg. De skal skubbe makkeren baglæns ved at bruge benene. Hav eventuelt et streg mellem eleverne, så når den ene elev er på den anden side af stregen, bytter de makker. De kan også skubbe hinanden ud over et markeret område – eksempelvis en madras.
Trække bagud: Saml hænderne på ryggen af makkeren (uden at flette fingre). Højre arm er over og venstre arm er under makkerens arm. Træk makkeren bagud ved at tage små skridt. Det kan foregå på et afgrænset område, så man skal forsøge at trække makkeren ud af området.
Kamp på knæ: Eleverne står på knæ over for hinanden. De holder om hinanden med armene på ryggen af makkeren (uden at flette fingre). De skal nu prøve at vælte hinanden om på siden.
Progression/Variation:
Der kan være flere elever i brydekampene end to, så der er flere kammerater at være opmærksomme på.