Check-in
Check-in er en aktivitet, der får deltagerne til at udtrykke, hvilken stemning de møder ind. Fordelen er, at deltagerne kan give udtryk for både gode og svære følelser og stemninger på en mere kropslig og sansende måde. Som aktivitetsansvarlig får du et hurtigt indblik i, hvor deltagerne er lige nu, hvilket giver dig større mulighed for at opfange, hvis der er en eller flere, du skal have særligt øje på.
Antal deltagere: 5 – 30
Forberedelse:
Print enten en masse forskellige smileys (glad, trist, fjollet, træt, kæk, ked af det, griner, sur mm.) eller sedler i farverne grøn, gul og rød (som et termometer).
Aktiviteten:
Læg smileys/farver i midten på gulvet. Bed alle stille sig i en cirkel rundt om.
Sig nu enten:
– ’Vælg den smiley som bedst repræsenterer, hvordan du har det lige nu’.
– ’Vælg den farve som bedst repræsenterer, hvordan du har det lige nu – grøn = godt, gul = mellem, rød = ikke så godt.”
Når alle har taget en smiley/farve, kan du spørge, om der er nogle, der vil dele, hvorfor de har valgt netop den smiley/den farve.
Efter nogle enkelte har fortalt om deres smiley/farve afsluttes aktiviteten og I går videre i dagens program. I dette tidsrum kan du følge op på de deltagere, der havde taget triste/sure smileys eller røde kort. Sig evt.: “Jeg lade mærke til, at du have taget en trist smiley, vil du fortælle mig lidt om det valg?” Eller “Jeg lagde mærke til du valgte et grønt kort, vil du fortælle mig lidt mere om det valg?”
Tips
– Brug evt. aktiviteten igen i slutningen af træningen/dagen for at se, om deltagerne har rykket sig. Og for at finde ud af om der er nogle deltagere, du skal nå at ’samle op’ inden de forlade rummet.