Dansefanger
-
Generelle tilpasninger
Hvis en elev har svært ved at bytte makker, kan eleven beholde sin makker efter befrielsen.
-
Kognitive & psykosociale udfordringer
Brug en trøje eller et bånd mellem eleverne, hvis det er svært at holde i hånden. Lav et pausested eller en pauseposition, hvis det er nødvendigt for eleverne med en pause fra aktiviteten.
-
Bevægelsesudfordringer
En elev i el-kørestol kan blinke af de andre elever for at fange. Giv elever med bevægelsesvanskeligheder fordele gennem rekvisitter, når de er fangere, så deres radius øges og de bedre kan fange de andre elever, benyt fx et skumrør.
-
Høreudfordringer
Markér musikkens rytme visuelt, hvis det er svært for eleven at høre musikken under befrielsesdansen.
-
Synsudfordringer
Eleverne kan gå mellem hinanden i stedet for at løbe for at tage tempoet ud af aktiviteten. Sig navnet på eleven, inden fangeren rører ved eleven. Dans med hinanden i hænderne, hvis eleven ikke bryder sig om at stå alene.
Dansefanger
Kategori: Bevægelsesglæde
Forberedelse: Inddel eleverne i makkerpar.
Overvej om fangerne skal have farvede veste på, så de er tydelige. Måske åben freestyle bliver for svært for eleverne, tænk derfor på, om du kan opstille nogle elementer, kropsdele eller trin der kan indgå i befrielsesdansen. Befrielsen behøver heller ikke være en dans, overvej om befrielsen skal være en high5, armsving el. et buk overfor hinanden. Det kan også være uden kropskontakt, hvis kropskontakt er svært for eleverne.
Øvelsen
-
Trin
Gå sammen med din makker og bevæg dig rundt
Eleverne går sammen to og to og holder deres makker i hånden.
Musikken sættes i gang og eleverne løber rundt med deres makkere i hånden.
Det/de makkerpar, der er valgt som fangere har eventuelt overtræksveste på.
Forklar hvordan eleverne bliver fanget fx en hånd på skulder eller berøring med et skumrør. -
Trin
Når I er fanget skal I danse
Når et makkerpar bliver fanget af fangerne, stiller eleverne sig over for hinanden og danser lige hvad de har lyst til el. de indøvede trin.
-
Trin
Befrielsen af andet par
Eleverne bliver befriet, når et andet par kommer forbi og taget det tilfangetagede par fx under armen og svinger dem rundt. (I kan aftale andre måder at befri på)
De fangede elever er nu befriet og har fået ny makker. Der vælges nye fangere efter et par minutter. -
Trin
I kan vælge denne dans
I kan sammen øve denne dans - eller elever kan få tid til at finde på andre dansesekvenser, som alle kan deltage i.
-
Trin
Tal om spørgsmålene
Slut aktiviteten af, når eleverne er i mål med opgaven. Lad elever 2og2 snakke om spørgsmålene og drøft dem bagefter i klassen.
Hvordan var det at danse til musikken med forskellige makkere?
Ændrede du din dans undervejs og hvorfor?
Hvad synes du om aktiviteten.