Hvad vil du vælge?
Hvad vil du vælge?
Hvad vil du vælge? er en aktivitet, hvor deltagerne lærer hinandens præferencer at kende og åbner op for nye synspunkter.
Antal deltagere: 6–40 deltagere
Aktiviteten:
Facilitator siger to valgmuligheder:
– Sommer eller vinter?
– Konflikt eller tavshed?
– Spontan eller planlægger?
– Nyt klubhus eller flere rekvisitter?
Deltagerne går til hver sin side af rummet – og taler med en anden, der har valgt det samme eller facilitator udpeger enkelte fra hver valgmulighed, der forklarer deres valg.
Efter 3–5 runder beder facilitator de deltagende om at tale med én, der valgte modsat fra en selv.
Lav eventuelt en opsamlende fællessnak til sidst: Hvad lærte vi af aktiviteten? Hvad overraskede ved at høre modsatte synspunkter?
