Oløb med billeder

Oløb med billeder

Formål: 

Formålet med aktiviteten er, at man lærer at huske og kan finde noget magen til i en anden størrelse, imens man er aktiv.

Forberedelse:

Laminer alle billederne, så kan de bruges i alt slags vejr og holder længere.
Lav hul med hulmaskinen og bind snor i, så er de nemme og hænge/binde op.

Rekvisitter:

Papir og farver. Lamineringsark og lamineringsmaskine.

Aktiviteten:

Trin 1: Deltagerne tager f.eks. 10 stykker papir. Her tegner de en stor tegning på det første stykke papir, f.eks. et hus. I det nederste højre hjørne af papiret, tegner man en lille tegning af f.eks. en sol. På næste papir tegner man en stor sol, midt på papiret og f.eks. en lille bil i nederste højre hjørne. Man fortsætter til der er tegnet på alle 10 papirer – husk at slutte med den tegning du begyndte med, altså et lille hus i nederste højre hjørne.

Trin 2: Selve o-løbet foregår ved, at man hænger alle billederne op indenfor eller udenfor. De kan hænges i vilkårlig rækkefølge og højde.

Trin 3: Nu vælger man et billede at starte ved. f.eks. solen. Herefter skal man finde det motiv, der er på den lille tegning i hjørnet i stort format. Deltagerne fortsætter til alle har været igennem alle billederne.

Variationer:

Lav et sæt med færre antal billeder.

Billederne lægges på græsset, da nogle er bedre til at kigge  ned end op.

Brug tegn fra Tegn til Tale på kortene, så deltagerne også kan bruge eller lave dem.

Relaterede øvelser

  • Find vej

    Formål

    Formålet med aktiviteten er, at flere kan være med til at styre gåturen i skoven. Samt at give tryghed og forudseenhed på turen.

    GÅ TIL ØVELSE