Organiseret netværk

Organiseret netværk er en aktivitet, der giver deltagerne mulighed for at hilse på hinanden og udveksle netværksmuligheder med hinanden. Det er en god måde for deltagerne at få et nogenlunde overblik over deltagere i rummet og hvad der er af forskellige kompetencer eller samarbejdsflader.

Antal deltagere: 6-50

Forberedelse: Husk papir/navneskilte, tuscher og post-its.

Aktiviteten: 

Alle deltagere får udleveret et navneskilt, tuscher og post-its.

På navneskiltet skriver hver deltager:

– Deres navn

– Noget de kan tilbyde

– Noget de har brug for

De får 5 minutter til at udfylde deres navneskilt.

Nu skal deltagerne tage deres navneskilt på og gå rundt mellem hinanden. Når de møder en anden, skal de tager en kort snak sammen om, hvad de hhv. kan tilbyde eller har brug for. Måske de kun når at snakke om den ene del. Det vigtigste er, at begge deltagere kommer på banen.

Eks på navneskilt:

Kirsten Hansen

Tilbyde: Tilpasninger til aktiviteter så alle kan være med.

Brug for: Gode råd om kanoudlejning.

Hvis deltagerne møder en, hvor det giver mening at udveksle oplysninger – måske de kan tilbyde hinanden noget eller den ene kan hjælpe den anden, så skriver de et stikord eller to og deres oplysninger på en post-it og giver til den anden.

Deltagerne kan også give en post-it, hvis de bare har en lille note til snakken.

Deltagerne rækker hånden op, når de er ledig. Hvis der ikke lige står en først for, kan den aktivitetsansvarlige hjælpe med at finde en ledig makker.

Det er ikke vigtigt, at alle når rundt til alle. Se hvad der er tid til og hvor længe aktiviteten giver mening.