Samlingsrytme

Figur af et tramp, tramp og klap

Samlingsrytme er en aktivitet, som kan bruges, når du skal samle gruppen igen efter en aktivitet. Vi lægger op til, at det er den samme rytme hver gang. Det skaber genkendelighed, så deltagerne ved, at når den rytme bliver afspillet, betyder det samling på det sædvanlige sted, fx en tavle, kegle, flagstang, træ eller på deres pladser.

Tid: 3 minutter.

Antal: Alle deltagere.

Forberedelse:

Måske I som gruppe har lavet jeres egen fælles rytme, eller du har lavet en som deltagerne skal kende og måske lære.

Aktiviteten:

Selve aktiviteten er simpel: Du sætter rytmen i gang. Det kan være:

Tramp – tramp – klap.

Deltagerne stopper med det, de er i gang med og bevæger sig hen til det aftalte samlingssted.

Når deltagerne kommer til samlingsstedet, falder de ind i rytmen, og den bliver højere og højere efterhånden som flere og flere kommer til.

Når alle er på plads, kan I lave rytmen fælles tre gange og så stop. Samlingen kan nu gå i gang.

Samlingsrytme

  • Generelle tilpasninger Generelle tilpasninger

    Tænk over hvilke kropsdele, du laver rytmen med. Er deltagerne stærkest i armene, er det bedre med klap end tramp, hvis lyden skal være høj.