Keglespil

Forberedelse: Find noget der kan fungere som kegler frem – f.eks. dem man bruger til kongespil, vandflasker eller lign.

Aktiviteten:

I skal stille kegler ud i en formation. Det kan eksempelvis være et kors, en stjerne eller en diamant.
Deltagerne skal nu enkeltvis kaste ærteposer efter keglerne og forsøge at vælte dem.
Væltes en eller flere kegler rejses de op igen så de er klar til den næstes tur.

I kan give keglerne forskellige farver ved eksempelvis at tape hvidt og rødt papir på keglerne, så opstillingen kan have fire hvide kegler og to røde. De hvide kegler giver 1 point hver, mens de røde kegler giver 5 point hvis de væltes.

Lav en tydelig kastelinje fra opstillingen af kegler som deltagerne skal kaste ærteposerne fra. Find ud af hvilken afstand der hverken gør legen for svær eller for nem. 

Lad deltagerne lege ‘keglespil’ indtil en deltager eller et hold sammenlagt har fået eksempelvis 20 point. Eller lad deltagerne have deres egen bane, hvor de kan forsøge at slå deres egen bedste score.